På trods af, at Ivan Rakitic ikke længere spiller i FC Barcelona, er han stadig i regelmæssig kontakt med sin tidligere holdkammerat Lionel Messi. Kroaten vendte tilbage til Sevilla forud for denne sæson, men det forhindrer dog ikke de to holdkammerater i at holde kontakten ved lige.

LÆS OGSÅ: Politiet har fundet ‘sort liste’ under ransagning hos Bartomeu

Den nuværende Sevilla-stjerne har ifølge Goal afsløret, at han har joket med sin tidligere holdkammerat fra FC Barcelona, Lionel Messi, om Europa League. Han har nemlig sagt til den argentinske stjerne, at han har ‘vundet et trofæ, du aldrig får’.

I 2013/14-sæsonen var Ivan Rakitic nemlig med til at vinde Europa League med Sevilla, hvorfor han også har kunne løfte et trofæ, som Lionel Messi aldrig har været med til at vinde. Efter Sevillas triumf i Europa League, flyttede Ivan Rakitic dog til FC Barcelona.

Kroaten nåede at tilbringe seks sæsoner på Camp Nou, før han vendte tilbage til sin tidligere klub Sevilla. Hans skifte fra FC Barcelona til Sevilla skete forud for denne sæson, hvilket sandsynligvis har passet ham fint. I Sevilla har han nemlig formået at etablere sig selv om en nøglespiller.

LÆS OGSÅ: Ansu Fati åbner op: Sådan er det at spille med Messi

“Jeg snakkede med Messi og sagde: ‘Du har vundet det hele, og har scoret alle disse mål’, men jeg forklarede ham ‘Jeg har vundet et trofæ, du aldrig får’,” lød det fra Ivan Rakitic, da han udtalte sig til La Liga TV, hvilket han fulgte op med: “Du vinder aldrig Europa League!”