Han lægger ikke skjul på hans begejstring over at spille under den danske træner.
Det er ingens næse gået forbi, at Thomas Frank er en populær herrer.
Thomas Frank har for alvor bidt sig fast på danskernes læber med hans enormt flotte præstationer for Premier League-klubben Brentford.
Og sidenhen er det da også mundet ud i, at hele Danmarks Thomas Frank for nyligt blev kåret som årets træner i Danmark.
Men det er ikke kun på grønsværen, at den danske træner hyldes.
Og hans danske assistenttræner Claus Nørgaard var heller ikke bleg for at rose cheftræneren, da han tidligere på året satte ord på hvordan det var, at arbejde sammen med den Thomas Frank:
“For det første har Thomas en enormt stor faglighed. Det er naturligvis en forudsætning for at blive en dygtig fodboldtræner. Men det kan heller ikke stå alene. Man skal også have menneskelige- og ledelsesmæssige egenskaber, og det synes jeg, han har udviklet i de senere år. Man kan godt mærke, at han har fået mere erfaring”, siger han i et hudløst ærligt interview med bold.dk og fortsætter:
“I forhold til de menneskelige egenskaber har Thomas jo en enorm energi, hvor han er god til at skabe begejstring omkring sig, og det smitter af på omgivelserne”.
Og det er alt sammen værdier, som den karantæneramte Brentford-profil Ivan Toney også kan nikke genkendende til:
“Han giver os styrke og kærlighed. Når man spiller for en, så vil man føle sig elsket”, lyder det fra englænderen i et interview med Sky Sports, inden han fortsætter:
“Jeg føler mig elsket. Thomas Frank gør helt sikkert det med alle spillere”.
“Om man starter, kommer ind fra bænken eller slet ikke er i truppen. Han sørger for, at alle spillere føler sig elsket og specielle. Det er den kvalitet, han har”.
Han afslører desuden, at han er en af de bedste managere, som han har spillet under:
“Jeg tror, at han er en af de bedste managere, jeg har spillet under. Han ved, at jeg vil give alt for ham”.
Og lige netop spille på banen under Thomas Frank, må Ivan Toney vente et godt stykke tid på.
27-årige Toney er nemlig i karantæne indtil januar.