Bruno Fernandes nærmer sig en ny kontrakt, der vil byde på en markant lønforhøjelse.
Der er ikke noget, der tyder på, at Bruno Fernandes har i sinde at forlade Manchester United. Tværtimod er han i færd med at binde sig til en længere kontrakt, der vil holde ham på Old Trafford frem til 2027.
Det er dog ikke blot for at forlænge sit ophold i den engelske klub, at han snart sætter sin underskrift på papiret. Der er nemlig også en økonomisk gulerod involveret.
Ifølge Mirror har Manchester United nemlig i sinde at fordoble hans nuværende løn, så han fremadrettet kommer til at tjene 240.000 pund om ugen, hvilket svarer til 2,1 millioner kroner.
Til trods for, at den portugisiske stjerne står til at sikre sig en markant lønforhøjelse, vil han økonomisk set ikke være på niveau med David de Gea og Cristiano Ronaldo, der er de to bedst betalte spillere i klubben.
Fernandes har haft svært ved at vise sig fra sin bedste side i denne sæson. Alligevel ønsker De Røde Djævle at forlænge hans kontrakt, da de ser ham som en vital del af deres fremtidige planer.
Portugiseren har – som sagt – ikke planer om at skulle forlade Manchester United, hvorfor han naturligvis forventes at underskrive kontraktforlængelse indenfor nærmeste fremtid.