Casper Højer er en rigtig dygtig venstreback. Det er der næppe nogen, der er i tvivl om.

I løbet af sommeren er hans navn derfor også blevet nævnt flere gange i forbindelse med et potentielt klubskifte.

Casper Højer selv regner dog ikke med, at han skifter fra AGF i dette transfervindue. Han vil dog ikke helt udelukke, at det kan ske.

Han er dog mest overbevist om, at det blot bliver ved snakken i dette transfervindue.

“Ja, jeg tror, jeg bliver i AGF. Jeg kunne ikke forestille mig andet. Jeg har i hvert fald ikke hørt noget, så det skulle være fordi, der pludselig er nogle, der ringer og siger: ‘Nu skal du herned’. Og PC så siger, at jeg ikke må være her mere.”

“Så kan det godt være, at jeg bliver nødt til at tage afsted. Men som det ser ud nu, så bliver jeg i AGF. Indtil jeg har hørt andet, så må vi tage det til det tidspunkt,” udtaler han til Morethanaclubs Twitter-profil.

På søndag skal Casper Højer igen i aktion, da AGF møder AaB i 3F Superligaen.

Kilde: Bold.dk

author avatar
Nicolai Busekist