Premier League-klubben Chelsea overvejer at lade det blot 22-årige forsvarstalent Fikayo Tomori udleje i det kommende transfervindue. Det skyldes, at han på det seneste er begyndt at falde ned gennem klubbens forsvarshierarki.

LÆS OGSÅ: Solskjær er overbevist om, at Man Utd-profil ønsker at blive i klubben

Det skriver The Telegraph.

Det er lang tid siden, at Tomori fik sit store gennembrud for både hold og landshold. Faktisk er det kun et lille år siden, at det skete. Til trods for dette, er han dog ikke førstevalg til at indtage en forsvarsposition for Chelsea.

Derimod befinder det unge talent sig bag spillere såsom Kurt Zouma, Thiago Silva, Antonio Rüdiger og Andreas Christensen i kampen om at få spilletid for The Blues. Derfor er det bestemt ikke meget spilletid, det bliver til for Fikayo Tomori i denne sæson.

Derfor er det også forventet af mange, at han er en af de højtprofilerede, der kan ende med at vinke farvel til sin klub i det kommende transfervindue. Der er dog ingen officiel bekræftelse fra Chelsea om, hvorvidt han udlejes, og hvor han i så fald sendes hen.

LÆS OGSÅ: 70 hjemmebanekampe spillet: Liverpool-stjerne har aldrig tabt på Anfield

Everton udviste ganske vist interesse i at leje den unge forsvarsspiller sidste sommer, hvor de dog i stedet endte med at skrive kontrakt med Ben Godfrey fra Norwich.

author avatar
Nicolai Busekist