Liverpool kunne bryste sig af at have sat ny klubrekord, da de vandt over Leicester på hjemmebane. Det betød nemlig, at den ubesejrede stime på Anfield blev udvidet til hele 64 Premier League-kampe. Det er et imponerende antal kampe uden nederlag.

LÆS OGSÅ: Rooney fortryder drastisk Manchester United-beslutning

Hvad der dog er endnu mere imponerende, er Sadio Manés hjemmebanestatistik. Senegaleseren har nemlig endnu ikke tabt en kamp på klubbens hjemmebane, siden han skifte til Liverpool fra Southampton i 2016.

I hele 70 kampe i streg er Sadio Mané gået fra banen på Anfield uden at have tabt. Det er en helt enestående statistik at have i Premier League. På andenpladsen finder man holdkammeraten Mohamed Salah, der har spillet 61 kampe uden nederlag på eget stadion.

Der er dog et stykke vej ned til tredjepladsen, hvor man finder brasilianske Alex. Han ligger nemlig nummer tre på listen med 41 spillede kampe på Stamford Bridge uden et nederlag.

LÆS OGSÅ: Kæmpe nyhed for Premier League-fans!

Liverpool kan dertil også bryste sig af, at det er hele 1310 dage siden, man sidst har tabt en Premier League-kamp på Anfield. Sidst man tabte på hjemmebane i en Premier League-kamp, var mod Crystal Palace den 23. april 2017. I denne kamp var Sadio Mané dog ikke med, da han sad ude med en skade.