Ifølge det britiske medie The Athletic, har Chelsea ikke udset sig en lang række potentielle transfermål. Derimod har de udelukkende fokus på én spiller: Declan Rice. De kommer derfor ikke til at smide om sig med penge, som de gjorde i sommers, hvor de brugte mere end 200 millioner pund på nye spillere.
LÆS OGSÅ: Kommentator om United-profil: “Hvor mange chancer vil han have?”
I stedet er Chelsea nødt til at baalncere sin trup, hvilket medfører, at de er nødt til at sælge en række spillere. Gør de ikke det, bliver det ikke muligt at bringe Declan Rice til klubben. Af denne grund er både Fikayo Tomori, Andreas Christensen og Antonio Rüdiger alle til salg.
Ikke nok med det, så er Marcos Alonso og Emerson Palmieri også sat til salg. Og til trods for, at Chelsea gerne ville slippe af med Kepa Arrizabalaga, er Willy Caballero en mere sandsynlig afgang. Desuden kommer det næppe som en overraskelse, at både Danny Drinkwater og Baba Rahmann, der spiller for klubbens reserver, også er sat til salg.
LÆS OGSÅ: Medie: Storklub vil byde på Pogba i januar
Hvis de har held med at skille sig af med flere af disse spillere, er der ifølge The Athletic en sandsynlighed for, at de afgiver et bud på Declan Rice. Dog skriver mediet også, at det bliver kompliceret, og det tyder på, at det er et bedre tidspunkt at hente ham til sommer.