Han har indstillet sig på at forlade Chelsea næste år. Det har nu medført, at han har tilbudt sig selv til Barcelona.

I de seneste dage har der været meldinger om, at FC Barcelona skulle have et godt øje til den 30-årige Jorginho.

LÆS OGSÅ: La Liga-profil var tæt på Barca i januar: Xavi overbeviste mig

Tilsyneladende er det også noget, der er kommet den italienske profil for øre. I hvert fald melder Marca, at han har valgt at tilbyde sig selv til Barcelona.

Da han har kontraktudløb til sommer, vil de to parter kunne starte forhandlinger allerede i januar. Her har de endda også mulighed for at indgå en forhåndsaftale.

Når de to parter til enighed, vil Barcelona kunne hente Jorginho kvit og frit. Da han står uden kontrakt, vil der nemlig ikke være krav om, at Chelsea får en transfersum for ham.

LÆS OGSÅ: Storklub vil hente Jesper Lindstrøm i januar

På trods af, at han er 30 år gammel, har Jorginho en markedsværdi på 30 millioner euro. Det svarer til cirka 223 milllioner kroner. Derfor vil der også være stor økonomisk værdi i at hente ham gratis.

author avatar
Nicolai Busekist