Louis van Gaal var ikke i tvivl, da han blev spurgt om, hvem der er den bedste angriber i verden.

Torsdag aften skal Holland spille deres første Nations League-kamp i denne omgang. Og her tørner de sammen med Polen.

LÆS OGSÅ: Chelsea-profil har tilbudt sig selv til Barca

Forud for denne kamp har den hollandsk landstræner, Louis van Gaal, holdt et pressemøde. Her udtalte han sig blandt andet om Barca-stjernen Robert Lewandowski.

Og det må siges, at det var pæne ord, han havde at sige om den polske angriber. Faktisk gik han så langt, at han kaldte ham for verdens bedste angriber.

“Jeg synes, Lewandowski er den bedste angriber i verden,” sagde Louis van Gaal på sit pressemøde forud for landskampen.

Også tidligere har hollænderen givet udtryk for, at han er stor fan af Lewandowski. Faktisk forsøgte han at hente ham til Manchester United, da han stod i spidsen for den engelske klub.

LÆS OGSÅ: Barca-stjerne roser Christensen: Det er han god til

Det havde han dog ikke held med, da polakken ønskede at blive i Bayern München, hvor han var frem til sit skifte til Barcelona.