Chelsea har i lang tid haft et godt øje til Jules Kounde, men de ved også, at de ikke kan vide sig sikre på, at de kan hente ham denne sommer.

Den engelske klub har ikke blot haft stor interesse for franske Jules Kounde i lang tid. De er angiveligt også længe blevet enige med den unge forsvarer om de personlige vilkår i en kontrakt.

– LÆS OGSÅ: Paul Pogba nærmer sig Juventus: Dette tilbyder de ham

Til trods for dette, er det ikke sikkert, at de kan hente ham denne sommer. Sevilla holder nemlig fast i, at de ikke er klar til at sælge den 23-årige forsvarer, medmindre en klub betaler hans frikøbsklausul.

Det betyder, at Chelsea vil få meget svært ved at bringe ham til Stamford Bridge, hvis de ikke er klar til at slippe de cirka 590 millioner kroner, som hans frikøbsklausul skulle lyde på.

Ifølge 90min har dette ført til, at de nu er begyndt at se sig om efter et alternativ. Dette har ført til, at de er begyndt at se i retning af den blot 22-årige Matthijs de Ligt.

For nylig er det nemlig kommet frem, at De Ligt ikke har interesse i at skrive under på en ny kontrakt med Juventus, hvilket har ført til, at Chelsea ser en mulighed i at hente ham til England denne sommer.

– LÆS OGSÅ: Kontraktdetaljer afsløret: Dette tilbydes Robert Lewandowski af Barcelona

Ifølge Transfermarkt har Matthijs de Ligt en markedsværdi på 70 millioner euro, hvorfor det dog heller ikke blive billigt at hente den hollandske forsvarsspiller.

author avatar
Nicolai Busekist