Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at Erling Haaland er en af de mest eftertragtede spillere i hele Europa. I løbet af de seneste måneder er der et bredt spektrum af de største klubber i Europa, der er blevet sat i forbindelse med den norske målbomber fra Borussia Dortmund.

LÆS OGSÅ: Zlatan Ibrahimovic med imponerende bedrift: Hele 23 år i træk

En af de klubber, der i længere tid har luret på Haaland, er Chelsea. De er ifølge The Athletic klar til at betale en stor sum penge for at hente nordmanden til klubben. Faktisk er de villige til at betale den største transfersum i klubbens historie, for at sikre sig hans underskrift på en kontrakt.

Det betyder også, at det bliver en transfer, der bliver meget dyrt. I sommer hentede Chelsea nemlig Kai Havertz i Bayer Leverkusen for 668 millioner kroner, hvilket på nuværende tidspunkt er den dyrest indkøbte spiller i Chelseas historie. Men det betyder også, at de altså er villige til at betale mere end 668 millioner for Haaland.

LÆS OGSÅ: Forlænger ikke med Bayern München: Nu har David Alaba fundet sin nye klub

The Athletic skriver desuden, at Chelsea har planer om at give et bud på den norske spiller i sommerens transfervindue. I hans kontrakt er der blevet indskrevet en frikøbsklausul på hele 562 millioner kroner, som træder i kraft i sommeren 2022. Så lang tid har Chelsea tydeligvis ikke i sinde at vente.

author avatar
Nicolai Busekist