Christian Eriksen er angiveligt blevet skadet under gårsdagens træning.
Christian Eriksen er efterhånden en selvfølge, når man lader øjnene hvile ned over Kasper Hjulmands tropper.
Og det forstår man skam godt, for når Eriksen først lader fødderne tale, så er der ikke mange der når det tekniske niveau, som den danske stjerne kan prale af at have.
Men selvom den danske midtbaneprofil er at finde i landsholdslejeren, så tyder meget på, at han for nyligt lagde vejen forbi hospitalet.
Det ser dog ud til, at Manchester United-profilen denne gang slipper med skrækken.
Man skal ellers ikke spole tiden ret langt tilbage, før Christian Eriksen pådrog sig en slem skade i den ene ankel, da han blev udsat for en voldsom tackling i FA Cup-kampen mod Reading. Skaden gjorde, at Eriksen var væk fra grønsværen i flere måneder.
Og selvom det var et stort slag for Erik ten Hag og co., at de mistede Eriksen, så bør hverken Erik ten Hag eller den danske landsholdstræner frygte denne skade.
Et billede på Christian Eriksens egen Instagram løfter dog sløret for, at den danske landsholdsstjerne er kommet til skade.
Selv maner han dog til ro, da han kortfattet skriver følgende til billedet:
“Og alt er ok”.
Skadens omfang er endnu uvist, men vi her på redaktionen ønsker Christian Eriksen god bedring, og håber han er klar til at gøre god figur fredag, når Danmark tager hul på tredje kamp i EM-kvalifikationen.
Du kan se Eriksens billede i hans Instagram-story, som du finder ved at klikke her.