Mandag har UEFA trukket lod til ottendedelsfinalerne i Champions League, der kommer til at byde på flere store brag.

Mandag er der af UEFA blevet trukket lod til ottendedelsfinalerne i Champions League. Og det står nu klart, at der venter flere storkampe i februar og marts, hvor kampene bliver afviklet.

LÆS OGSÅ: Nu annoncerer Agüero sin pensionering

En af de helt store kampe bliver dog PSG og Manchester United. Det er ikke blot to tophold, der brager sammen. Det betyder også, at Lionel Messi og Cristiano Ronaldo igen kommer til at stå overfor hinanden.

Dertil er der også lagt i ovnen til noget af et brag, når de spanske mestre fra Atletico Madrid tørner sammen med Bayern München. Du kan herunder se de otte ottendedelsfinaler:

Benfica – Real Madrid
Villarreal – Manchester City
Atletico Madrid – Bayern München
RB Salzburg – Liverpool
Inter – Ajax
Sporting – Juventus
Chelsea – Lille
PSG – Manchester United

Førstepladserne i samtlige Champions League-grupper var seedede i lodtrækningen. Andenpladserne var derimod ikke seedede. Alle de seedede hold får hjemmebane i returopgøret.

Det har ikke været muligt for hold fra samme gruppe eller hold fra den samme nation at trække hinanden.

De første ottendedelsfinaler bliver spillet den 15., 16., 22. og 23. februar næste år. Returkampene kommer til at blive afviklet den 8., 9., 15. og 16. marts 2022.

LÆS OGSÅ: Barca-spiller rygtes væk: Liverpool er ‘ivrige efter at hente ham’

Når alle vindere af ottendedelsfinalerne er fundet den 16. marts 2022, vil der være en ny lodtrækning, hvor der vil blive trukket lod blandt de resterende hold. Dette kommer til at foregå fredag den 18. marts.

author avatar
Nicolai Busekist