Den tidligere Liverpool-stjerne Philippe Coutinho kan være årsagen til, at FC Barcelona droppede at hente Georginio Wijnaldum til klubben.
LÆS OGSÅ: Aston Villa og Barcelona kæmper om forsvarstalent
Da Coutinho skiftede til FC Barcelona, var det i en handel, der havde en værdi på 142 millioner pund. Indskrevet i aftalen var der dog også en meget streng klausul.
Liverpools sportsdirektør, Michael Edwards, fik nemlig indskrevet en klausul om, at Barcelona skulle betale et gebyr på 100 millioner euro, hvis den spanske klub ville hente yderligere en Liverpool-spiller før 2020.
Klausulen blev oprindeligt offentliggjort af den troværdige journalist Paul Joyce i The Times i november 2018.
Ifølge rapporten dækkede klausulen over den resterende del af 2017/18-sæsonen, men også de næste to fulde sæsoner. Det vil sige, at den udløb efter sommerens transfervindue i år.
Det vil sige, at Barcelona nu har mulighed for at skrive kontrakt med en Liverpool-spiller, uden at skulle betale det høje gebyr på 100 millioner euro. Det kan være en forklaring på, hvorfor Barcelona ikke forsøgte hårdere på at hente ham i sommerens vindue.
Cheftræner Ronald Koeman er stor fan af den hollandske spiller, og ser gerne, at han havner i Barcelona. At klausulen er udløbe må derfor være sød musik i hans ører.
LÆS OGSÅ: Delaney kan have kurs mod Premier League
Wijnaldum er trådt ind i sit sidste år af den femårige kontrakt, som han skrev under på, da han tilsluttede sig Liverpool fra Newcastle. At han er på udkig efter en ny klub i januar er derfor ikke udelukket. Spørgsmålet er, om Barcelona er interesserede?