Cristiano Ronaldo var oppe i det røde felt da han forlod stadion – men se så hvad der sker kort efter.
Cristiano Ronaldo byttede Manchester United ud med Al-Nassr.
Men det er bestemt ikke gået som håbet for den portugisiske stjerne.
For man skal ikke spole tiden ret langt tilbage – nærmere bestemt weekenden – hvor Al-Nassr måtte nøjes med 0-0 mod Al-Feiha.
Og selvom Ronaldo har gjort god figur på banen med 11 mål i ti kampe, så er sagen en helt anden udenfor banen.
Hele Portugals Cristiano Ronaldo har nemlig ikke lagt fingre imellem, da han har beskrevet træneren, som han bestemt ikke er tilfreds med.
Sådan lyder meldingen fra en lang række medier.
Men den tilfredshed går begge veje.
For efter nulløsningen, så lagde cheftræner Rudi Garcia ikke skjul på, at han ikke var tilfreds med sine spillere:
“Jeg er ikke tilfreds med spillernes indsats. Jeg bad dem spille på samme niveau som i sidste kamp (5-0 over Al-Adalah), men det gjorde de ikke”, lød det fra franskmanden i kølvandet på den uafgjorte kamp mod Al-Feiha.
Og nu hævder den spanske avis Marca, at Rudi Garcia har fået sparket.
Sidenhen har der floreret en masse rygter om, at Ronaldo har været så utilfreds, at han har lagt vejen forbi ledelsen, hvor han har givet udtryk for sin utilfredshed.
Og Ronaldos ord måtte veje så tungt, at det nu er tid til, at Garcia må vinke farvel til cheftrænerposten.
Det er endnu uvist, hvem der skal overtage det ledige trænersæde, men én ting er klokkeklart – og det er, at der venter syv resterende runder i den bedste saudiarabiske række.