Dani Alves er vendt tilbage til FC Barcelona. Og han håber, at det bliver muligt for hans tidligere holdkammerat Lionel Messi at gøre det samme.
Barcelona-forsvarer Dani Alves har udtalt, at han håber, at Lionel Messi kan få muligheden for at afslutte sin karriere i den catalanske klub.
LÆS OGSÅ: Real Madrid har accepteret Hazard-bud: Men spilleren sætter sig imod
Alves og Messi spillede sammen i mange år, inden førstnævnte besluttede at tage afsked med Camp Nou. I 2016 forlod han nemlig Barcelona til fordel for Juventus.
På dette tidspunkt var brasilianeren næppe klar over, at han ville ende med at vende tilbage til Camp Nou – og sandsynligvis slet ikke i en alder af 38 år.
Havde Alves gjort sig tanker om at vende tilbage, da han forlod klubben i 2016, forventede han sandsynligvis, at Messi ville være der til at tage imod ham.
I lang tid lignede det nemlig, at Lionel Messi ville blive i klubben hele sin karriere. Det viste sig dog ikke at være tilfældet, da han i sommer forlod Barcelona til fordel for PSG, da den catalanske klub løb ind i økonomiske problemer.
Det betyder også, at Dani Alves er gået glip af chancen for at spille med Messi igen. I hvert fald indtil videre.
Den brasilianske forsvarer har nemlig en forhåbning om, at det stadig kommer til at ske. Han håber nemlig, at hans tidligere holdkammerat og nære ven vender tilbage til Catalonien én dag.
“Messi er den bedste spiller i fodboldens historie. Det er mærkeligt at være her og ikke se ham. Ikke at have ham i truppen,” lød det fra Tot Costa de Catalunya Ràdio ifølge SPORT.
“Nogle gange sker tingene ikke, som vi drømmer. Jeg har allerede fortalt ham, at han ikke kommer til at være et bedre sted end her.”
LÆS OGSÅ: Stor kovending i Dembélé-farcen: Overraskende nyt
“Han fortalte mig det samme, da jeg forlod klubben. Det ville være meget godt, hvis Messi afsluttede sin karriere her,” lød det også fra den rutinerede forsvarer.