Erling Haaland har længe været et transfermål for Barcelona, men Dani Alves ville hellere bruge pengene på at hente Kylian Mbappé.
Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været stor interesse for Erling Haaland i Barcelona. På det seneste har det dog ændret sig, da den catalanske klub ikke kan efterkomme nordmandens økonomiske krav.
Derfor har de angiveligt valgt at rette fokus mod en anden angriber i form af Robert Lewandowski.
Står det til Dani Alves, er det dog en anden spiller, der burde fokuseres på, da han mener, at han ville være bedre at bruge penge på. Det er ingen ringere end Kylian Mbappé, der er tale om.
“Jeg ville ikke gøre skøre ting for Haaland. Helt ærligt, så ville jeg ikke bruge mange penge for ham. Jeg ville bruge mange penge på Mbappé, men ikke på Haaland,” sagde han ifølge SPORT.
“Mbappé er mere komplet end Haaland i alle aspekter af spillet. Hvis du skal lave en kæmpe investering, skal du lave den på den bedste spiller. Hvis det var op til mig, ville jeg satse på Mbappé.”
Alves sagde også, at fodbold er nået til et punkt, hvor skyhøje priser for unge spillere er blevet mere almindeligt. Han mener dog ikke selv, at det giver mening at bruge så mange penge på en spiller.
“Dagens fodbold giver dig ikke tid til at vente på, at de unge viser deres potentiale. Nutidens fodbold kræver det maksimale af disse spillere. Jeg ville dog ikke gå ind for at bruge mange penge på disse spillere,” lød det.