Sponsoreret indlæg
Det danske herrelandshold i fodbold undergår konstante udviklinger og har ændret sig markant gennem de seneste 30-40 år. Forud for hvert eneste EM og VM er der dukket nye spændende talenter op, som presser sig på til nøgleroller, mens en del tidligere støtter fortsat er at finde som en del af stammen på holdet. Særligt under kvalifikationsrunderne til de respektive slutrunder ‘fødes’ der ofte nye spirende talenter, som modnes gennem kvalifikationsrunderne. Men disse talenter vil intet være uden den garvede kerne på holdet. Sådan har det været igennem flere årtier, og sådan er det også forud for det kommende EM i 2024. Vi ser her på de vigtigste nøglespillere i den aktuelle danske kvalifikationstrup forud for EM-slutrunden i 2024.
Kasper Schmeichel – Danmarks sikre skanse
Vi kan lige så godt starte fra en ende af. Der kan næppe herske tvivl om, at Danmarks førstemålmand er en absolut nøglespiller på det danske landshold. Selvom den tidligere Leicester-målmand efterhånden er strøget ind i sin fodboldkarrieres efterår, er der stadig ekstrem stabilitet og parathed over den danske keeper, som har vogtet det danske landsholdsmål igennem adskillige år efterhånden. For dem, der har fulgt med i fodbold og betting, ved man, at Schmeichel ikke har haft en nem tid siden skiftet fra Premier League-klubben Leicester. Men lige så sikkert er det, at Kasper Schmeichels niveau stort set aldrig lader sig påvirke af den til tider lidt turbulente klubkarriere. Schmeichels bundniveau er højt, og han forbliver en af Danmarks nøglespillere i et par år endnu.
Andreas Christensen – Den nye styrmand i forsvaret
Simon Kjær er stadig en fantastisk forsvarer, og han udgør stadig en vigtig del af det danske forsvar. Dog er Andreas Christensen så småt ved at overtage styringen i forsvaret i takt med, at Kjær bliver ældre og taber spilletid i AC Milan. Der er ingen tvivl om, at den nuværende Barcelona-forsvarer allerede er en vigtig spiller på Danmarks landshold, og hans vigtighed vil blot blive betonet yderligere i den resterende del af EM-kvalifikationskampene.
Joakim Mæhle – Den offensivt vigtige back
Det kan lyde skørt, at forsvareren Joakim Mæhle er en vigtig nøglespiller i det danske angreb, men det er ikke desto mindre sandt. Joakim Mæhle bankede for alvor sin status fast på det danske landshold under EM i 2021, hvor han markerede sig med flot spil og smukke mål. Selvom han har været lidt mat i de indledende kampe i EM-kvalifikationen, kommer man ikke udenom hans vigtighed på holdet. Mæhles fantastiske offensive stil som back er guld værd for den danske spillestil. Mæhle fodrer ikke blot offensiven med gode bolde, han kan også selv score. Og det har han vist op til flere gange allerede i karrieren.
Pierre-Emile Højbjerg – Ankeret på midtbanen
Pierre-Emile Højbjerg har efterhånden udviklet sig til en af Kasper Hjulmands vigtigste brikker på den danske midtbane. Den nuværende Tottenham-spiller har allerede markeret sig med et par vigtigt scoringer i den aktuelle kvalifikationsrunde. Det var Højberg, der sikrede Danmark sejren i Finland med sin sene scoring i anden halvleg, og det var Højbjerg, somåbnede scoringen mod San Marino i Parken i september, hvor Danmark endte med at vinde 4-0. Højbjergs målnæse kombineret med den sikre stil på den centrale midtbane har gjort ham til en af det danske landsholds vigtigste brikker på vej mod EM i 2024.
Jonas Vind – En offensiv med vind i sejlene
Jonas Vind har længe været en del af stammen på det danske herrelandshold i fodbold, men det er først for nylig, at han for alvor har slået sig igennem. I kvalifikationsturneringen til EM i 2024 har han vist forbilledligt spil og er kommet på tavlen. Jonas Vind er en nøglespiller, fordi han både kan score mål, men især også fordi, han gør alle øvrige spillere i offensiven til bedre boldspillere. Han ser hullerne og lægger fine afleveringer i og omkring feltet, som er vigtige for det danske angreb.
Rasmus Højlund – Danmarks nye Elkjær?
Rasmus Højlund har for længst sparket sig ind i de danske fodboldhjerter. Det gjorde han allerede i starten af kvalifikationsrunden, hvor han hamrede mål ind på samlebånd. Sidenhen er han skiftet fra italienske Atalanta til engelske Manchester United, hvor han nu er blevet klubkammerat med den anden danske landsholdsprofil, Christian Eriksen. Selvom Højlund stadig er ung, er han allerede en af de absolutte esser i det danske angreb. Danmark har netop manglet en Elkjær-type i mange år og synes nu endelig at have fundet en rigtig målscorer i Højlund.