Der har været stor spekulation om, hvor Lionel Messi spiller, når der tages hul på 2023/24-sæsonen. Hans kontrakt med PSG udløber nemlig til sommer.

Den argentinske stjerne har allerede fået tilbudt en kontraktforlængelse, men har ikke accepteret tilbuddet.

LÆS OGSÅ: Skarp kritik af Christian Eriksen: Pinefuldt at se på

Hertil har der også været forlydender om, at han kan være på vej til MLS. I den amerikanske liga er der flere klubber, der har vist interesse, men det er særligt Inter Miami.

Nu lyder det fra journalist Josep Pedrerol på El Chiringuito TV, at klubberne i USA ved, at den argentinske stjerne har et ønske om at vende retur til Barcelona.

Flere højtstående personer i Barcelona har allerede meldt ud, at det er muligt at hente ham retur, da han kan vende tilbage på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Rygtes væk: Disse 3 klubber vil hente Jordi Alba

Den anerkendte journalist Fabrizio Romano har dog slået fast, at Lionel Messi ikke kommer til at træffe en beslutning, før VM er overstået. Derfor vides det endnu ikke, hvor han ønsker at spille.

author avatar
Nicolai Busekist