Der har i lang tid været stor tvivl om, hvor Declan Rice vil fortsætte sin karriere. Nu har han efter sigende besluttet sig.

Der har længe været en klar forventning om, at Declan Rice vil forlade West Ham til sommer, da han efter sigende er klar til at tage det næste skridt i sin karriere.

LÆS OGSÅ: Barcelona overvejer at hente Chelsea-profil

Den engelske stjerne kommer ikke til at mangle bejlere til sommer, hvor flere klubber står klar til at hente ham.

Blandt andet er han blevet kædet sammen med flere af de største klubber i Premier League, men det har også været på tale, at et skifte til Real Madrid kan blive en realitet.

Skal man tro det spanske medie El Nacional, har han dog ingen planer om at forlade Premier League. Derimod skulle han have besluttet sig for, at han vil skifte til Arsenal til sommer.

Rice har kontrakt med West Ham frem til juni 2024, men han skulle have indstillet sig på, at han vil søge nye græsgange, når denne sæson er spillet færdig.

LÆS OGSÅ: Ancelotti vil hente Arsenal-stjerne: Kan koste op mod 740 millioner

Hvis Arsenal skal hente ham, skal de dog ikke forvente, at det vil blive billigt for dem. Ifølge Transfermarkt har han nemlig en værdi på 80 mio. euro, hvilket svarer til intet mindre end 595 mio. kr.

author avatar
Nicolai Busekist