I de seneste uger har der været en del rygter om, at Dembélé kan forlade Barcelona. Nu tager han selv bladet fra munden.

Sidste år skrev Ousmane Dembélé under på en kontrakt med FC Barcelona, der holder ham på Camp Nou frem til sommeren 2024.

LÆS OGSÅ: Sergio Ramos kan vende tilbage til Spanien

Det betyder, at Barcelonas sidste chance for at sælge den franske kantspiller, vil være til sommer. Ellers risikerer de at miste ham på en fri transfer året efter.

Det har ført til spekulationer om, hvorvidt han kan blive solgt efter denne sæson, men dette er blevet benægtet af Barcelona-præsident Joan Laporta.

Og nu forklarer Dembélé også selv, at han er klar i Barcelona, hvorfor han ikke har intentioner om at forlade den catalanske klub.

“Jeg er glad i Barca og min plan er at fortsætte med at forbedre mig. Jeg forlængede for kun fire måneder siden og jeg har det godt i byen,” sagde han ifølge mediet Eleven Sports.

Derudover er han også blevet spurgt ind til, om han er tiltrukket af et skifte til PSG.

LÆS OGSÅ: United overvejer Ajax-stjerne som afløser for Ronaldo

“Om Eiffeltårnet tiltrækker mig (et skifte til PSG, red.)? Nej. Jeg har det godt i Barca. Både i klubben og i mit privatliv,” lød svaret.

author avatar
Nicolai Busekist