En af de klubber, der er med i overvejelserne hos Christian Eriksen, er Manchester United.

Den danske stjerne har endnu ikke truffet en beslutning om, hvor han vil fortsætte sin karriere, selvom hans kontrakt udløber om få dage.

LÆS OGSÅ: Raphinha til Barcelona usandsynligt: Leeds kræver enormt beløb

Der har været forlydender om, at den 30-årige midtbanespiller skulle have tilbud fra en lang række klubber.

Blandt andet har Brentford gjort det meget klart, at de har et stort ønske om, at han beslutter sig for at blive i London-klubben.

Danskerklubben er dog langt fra den eneste klub, der har vist interesse i at sikre Eriksens underskrift. En anden klub, der også har givet ham et tilbud, er Manchester United.

Ifølge flere medier er tilbuddet fra De Røde Djævle en kende mere lukrativt, men der er ikke nogen forventning om, at Eriksen kun vil vælge ud fra økonomien.

Hvad der dog kan ende med at lokke ham til Manchester United, er klubbens indkøb af en helt særlig spiller. Det skriver Metro.

Ender det med, at De Røde Djævle kan nå til enighed med Barcelona om købet af Frenkie de Jong, kan det give dem en fordel i kampen om Christian Eriksen.

Han skulle nemlig være ’tiltrukket’ af idéen om at spille sammen med den unge hollænder, men Barcelona og Manchester United er dog endnu ikke blevet enige.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen overvejer tilbud fra disse to klubber

Da det er forhandlinger, der kan trække ud i lang tid, kan det ende med, at Eriksen må træffe sin beslutning, før United og Barca er færdige med at forhandle.

author avatar
Nicolai Busekist