Danske Martin Braithwaite fik bragt sig selv i en uheldig hovedrolle for FC Barcelona, da han i deres kamp mod Eibar brændte et straffespark. Kampen endte 1-1, og det brændte straffespark var derfor med til at koste dem sejren.
LÆS OGSÅ: Mange udekampe og lange rejser: Hårdt program venter FC Barcelona
Det endte med at være den danske landsholdsspiller, der skulle sparke straffesparket, da Lionel Messi sad ude på tilskuerpladserne. Braithwaite var dog ikke den eneste på banen, der har evnerne til at sparke straffespark. Både Antoine Griezmann og Miralem Pjanic var nemlig også på banen.
Nu afslører den spanske radiokanal Catalunya Radio, hvad der var årsagen til, at det var Braithwaite, der sparkede straffesparket. Det er programmet ‘Tot Costa’, der har fundet frem til svaret, ved at tale med Griezmanns lejr.
De fik fortalt, at det allerede inden kampens start var blevet besluttet, at Braithwaite skulle sparke, hvis de skulle blive tilkendt et straffespark. Da det endte med at ske, at de fik tilkendt et straffespark, fik den danske landsholdsspiller også en stor mulighed for at bringe FC Barcelona i front. Det udnyttede han dog ikke.
Der var dog god grund til, at det var Braithwaite, der blev uvalgt til at sparke. Han har nemlig tidligere vist sig at være skarp fra straffesparkspletten. Derimod har en spiller som Griezmann selv brændt et straffespark tidligere på sæsonen, hvorfor det ifølge radiostationen var naturligt, at han ikke sparkede.
LÆS OGSÅ: Rygte: Premier League-klub vil byde 750 millioner kroner for Harry Kane
Desuden var både Pjanic og Griezmann også langt fra selve forseelsen, da den skete. Derimod stod Braithwaite og ventede med bolden. Det ændrer dog ikke på, at den danske angriber ikke fik udnyttet sit straffespark.