Manchester United står blot noteret for to sejre ud af deres seneste otte Premier League-kampe, hvoraf de seneste endte 0-0. Det har nemlig ikke været en god tid for United, der ikke har scoret et eneste mål i deres seneste tre kampe.

LÆS OGSÅ: Solskjær forud for Chelsea-opgør: United har disse profiler ude

De møder nu Manchester City på Etihad Stadium, og spørger man den tidligere topspiller, Paul Merson, er Manchester United meget tæt på at smide sæsonen overbord.

“Manchester United er på randen af en nedsmeltning – for det ville det være, hvis de ikke slutter i top fire, skriver han ifølge Daily Star.

“United er stoppet med at score, og holdende under dem har kampe, de kan vinde. De har åbnet døren for dem, og nu kan de blive fanget.”

Han kommenterer herefter på, at man afhænger af Bruno Fernandes’ præstation på dagen.

“Se på de spillere, de har. Edinson Cavani, Marcus Rashford, Mason Greenwood, Daniel James. Der er meget ammunition der. Spillere, der kan gøre ondt. Men for ofte handler det hele om Bruno Fernandes. De venter altid på, at han skal gøre noget særligt. Med modstanderne går efter ham nu, og han er ved at blive træt. Det tager hårdt på ham.”

LÆS OGSÅ: Scholes uenig med Tuchel: “Han må have set en anden kamp”

Manchester United og Manchester City har såmænd allerede sparket kampen i gang.

author avatar
Mathias Busekist