Der har været en del forlydender om, at 22-årige Alexander Isak kan forlade Real Sociedad denne sommer.

Den svenske angriber skrev under på en langsigtet kontrakt med Real Sociedad sidste sommer. Det betyder, at han nu er bundet til den spanske klub helt frem til sommeren 2026.

LÆS OGSÅ: Serie A-klub vil hente Manchester City-profil

På trods af dette, er der faktisk forlydender om, at han kan være fortid i den San Sebastián-baserede klub allerede denne sommer.

Den unge angriber har nemlig formået at gøre sig selv bemærket, hvorfor han er havnet på radaren i flere andre storklubber i løbet af de seneste måneder.

Han har i længere tid været på radaren i Arsenal, da Mikel Arteta skulle have et godt øje til ham. Nu skriver football.london dog, at Arsenal ikke er den eneste klub i Premier League, der holder øje med Isak.

Det britiske medie skriver nemlig, at den 22-årige angriber også er dukket op på radaren i Tottenham, der også er på udkig efter forstærkninger i det kommende transfervindue.

Angiveligt har Antonio Conte et ønske om at hente endnu en målscorer til klubben, og håber derfor på, at han kan snuppe Isak for næsen af deres lokale rivaler fra Arsenal.

LÆS OGSÅ: Xavi i dialog med Lewandowski: Kontraktdetaljer er på plads

Real Sociedad har ikke sat Isak til salg, men skulle efter sigende være åbne for at sælge svenskeren, hvis det rette bud kommer. Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 40 millioner euro.

author avatar
Nicolai Busekist