Efter længere tids rygter blev der natten til mandag smidt en bombe. Her blev Super League nemlig offentliggjort. Den nye europæiske superliga kommer til at bestå af 15 tophold, der er en fast bestanddel af ligaen. Derudover er der fem andre hold, der kan kvalificere sig hvert år.
LÆS OGSÅ: Forhandlingsklar: Jorge Messi er landet i Barcelona
Blandt de første 12 hold, som indtil videre er bekræftet, finder man bl.a. Barca. Ender ligaen med at blive en realitet, hvilket endnu ikke er sikkert, kan den catalanske klub se frem til en stor check.
I den nye Super League vil præmiesummen nemlig være flere niveauer over Champions League. The Times skriver, at man vil være sikret omtrent 2,5 mia. kr., hvis blot man er med. Det vides endnu ikke, hvad beløbsstørrelserne lyder på, når man går videre i turneringen. Meget tyder dog på, at det ikke er små beløb, der er tale om.
Foruden de 2,5 mia. kr. vil de 15 hold, der grundlægger turneringen, også modtage en kontant betaling på intet mindre end 3,5 mia. euro. Det er svarende til hele 30 mia. kroner. Målet med dette skulle være at hjælpe klubberne på benene igen, efter coronakrisen har raseret.
Derfor er det næppe til at komme udenom, at Barca har valgt at deltage i Super League på baggrund af økonomien. De har nemlig været hårdt ramt på økonomien, siden coronakrisen gjorde sit indtog på fodboldverdenen.
LÆS OGSÅ: Disse 15 spillere vandt sin første titel med Barca
Sammenlagt har Champions League et budget på lidt under 2 mia. euro om året. Super League kan derimod betale op mod 10 mia. euro. Det har tiltrukket flere klubber, men også skabt debat om, hvorvidt de tænker mere på penge, end på fodbold.