Trabzonspor bød over tre omgange på Erik Sviatchenko, siger han til Dossier.

Det var ikke nogen hemmelighed, at Trabzonspor ønskede at hente midtstopperen. Ifølge Erik Sviatchenko var de så ivrige, at de bød hele tre gange.

FC Midtjylland mente dog ikke, at handlen var attraktiv nok, hvorfor han altså nu fortsætter på FC Midtjyllands græsgange. Han siger, at nu hvor skiftet ikke blev en realitet, så er Champions League et plaster på såret.

Det siger han til magasinet Dossier mandag aften, da man måtte indse, at skiftet ikke blev til noget.

“Det har været tæt på, og der har været tre bud fra Trabzonspor, så de har været rigtig ivrige. Men Midtjylland valgte at sige, at det ikke var godt nok. Med Champions League i vente og med en udsigt til noget andet på sigt, så var det en okay deal, vi sagde nej til. Økonomien i sig selv er i Tyrkiet nogle rigtig store summer, men det er okay,” siger Erik Sviatchenko til Dossier.

Han siger, at han nu i stedet fortsætter med at være fokuseret på at være anfører for FC Midtjylland, hvor han ser frem til de næste kampe.

author avatar
Mathias Busekist