Erik ten Hag har et godt øje til den unge stjerne, hvilket har fået Manchester United til at skrue op for interessen i ham.

Tidligere har der været forlydender om, at Erik ten Hag og co. skulle have et godt øje til Bayer Leverkusen-stjernen Florian Wirtz.

Nu melder mediet 90min, at De Røde Djævle har skruet op for deres interesse i den unge tysker, der også har været kædet sammen med Real Madrid og FC Barcelona.

Til trods for, at Wirtz har kontrakt med Leverkusen frem til juni 2027, har det længe været på tale, at han kan ende med at søge nye græsgange til sommer.

Det hænger naturligvis sammen med, at han har imponeret i en sådan grad i denne sæson, at han har fundet vej til radaren i flere store klubber i Europa.

Står det til Ten Hag, skal han fortsætte sin karriere på Old Trafford, men skal det blive en realitet, kræver det, at den engelske klub er klar til at betale en stor sum for ham.

Ifølge Transfermarkt har han nemlig en markedsværdi, der lyder på 70 mio. euro. Det svarer til lidt over 520 mio. kr.

author avatar
Nicolai Busekist