Den 9. december skal FC Midtjylland spille mod Liverpool i Champions League. Planen er, at kampen skal spilles i Herning, men den kan dog ende med at blive flyttet.
LÆS OGSÅ: Nicolai Jørgensen hyldet af Feyenoord-fans
Daily Mail skriver, at UEFA overveje at finde et nyt sted at afvikle kampen. Det skyldes de nuværende coronarestriktioner i England, der kræver, at spillerne skal gå 14 dage i karantæne, når de vender tilbage fra Danmark.
Det britiske medie skriver også, at UEFA har overvejet at flytte kampen til Tyskland. Her ønsker de angiveligt at afvikle kampen på Signal Iduna Park, som er hjemmebane for Borussia Dortmund.
Mads Hviid Jakobsen, der er presseansvarlig for FC Midtjylland, har udtalt til B.T., at klubben fortsat forventer, at kampen vil blive afviklet på MCH Arena den 9. december:
“Som det ser ud nu, så skal kampen gennemføres i Herning, men vi er opmærksomme på, at der er restriktioner i det engelske, der gør, at det kan blive en udfordring,” fortæller Mads Hviid Jakobsen til B.T., og følger op med:
“Jævnfør de gældende retningslinjer for afvikling af Champions League kan der komme et tredje spillested i betragtning. Det er vi selvfølgelig opmærksomme på.”
LÆS OGSÅ: Lukaku: Sådan får Eriksen mere spilletid
I England besluttede de at stramme op for reglerne, da der i Danmark blev fundet en muteret variant af coronavirussen. Der er dog ingen officiel information om, hvor længe restriktionerne vil vare ved.