FC København er ikke begyndt at skure markedet for en afløser for Ståle Solbakken.

Det siger Bo Rygaard.

Det blev lørdag morgen bekræftet, at Ståle Solbakken blev fyret som cheftræner i FC København. De initiere en midlertidig løsning med William Kvist som sportslig leder og Hjalte Bo Nørregaard som midertidlig cheftræner.

Bestyrelsesformand Bo Rygaard siger, at de endnu ikke har kigget efter en permanent afløser på et pressemøde.

“Spørgsmålet vil komme, hvorfor vi ikke vælger at præsentere en ny cheftræner, og det kan jeg fortælle krystalklart. Det har noget med værdiger at gøre og måden, man arbejder sammen på.”

Han siger også, at der ingen konflikt har været med Ståle Solbakken.

“Hvis vi havde en konflikt med Ståle Solbakken, havde det været anderledes, men det har vi ikke. Vi har haft nogle meget personlige og faglige relationer til hinanden, og derfor kunne vi aldrig finde på at gå ud i byen og afsøge et marked, før vi har en definitiv afklaring for Ståle og os imellem, i forhold til hvordan fremtiden skulle se ud. Det har vi så nu.”

FCK-bossen siger, at de endnu ikke ved, hvornår man kan forvente, at den permanente løsning for Ståle Solbakken træder til.