Det er ikke gået manges næse forbi, at det var Robert Lewandowski, som endte med at løbe med titlen som Årets Spiller, eller The Best, som FIFA kalder det, for kalenderåret 2020.
LÆS OGSÅ: Medie: Braithwaite er Barcas nye leder
Robert Lewandowski endte med at vinde prisen foran Cristiano Ronaldo og Lionel Messi, men hvis man spørger Felix Kroos, så havde Messi ikke fortjent en plads i top tre.
“Lewandowski fortjener det. Absolut. Men spørger du mig, hører Messi ikke til i top 3. Jeg synes ikke, han havde noget særligt godt år,” siger Felix Kroos i en podcast, han har med sin bror Toni ifølge Football Espana.
De siger ligeledes, at der er kommet en ny tendens i moderne fodbold, hvor mange nu er begyndt at tænke meget kortsigtet, mens tidligere bedrifter hurtigt ryger direkte i glemmebogen.
“Man kan vinde Champions League tre gange i træk, men så taber man den først venskabskamp og den næste testkamp, og så brænder lokummet.”
LÆS OGSÅ: Barcelona-profil forventes snart kampklar
Kroos og Real Madrid havde ligesom Barcelona en svær start på sæsonen. Det tyder dog på, at begge klubber i er ved at få styr på spillet igen, da begge hold er inde i en fin stime.