Der er mange rygter om, at Ronald Koeman står overfor en potentiel fyring i Barcelona. Hvis det skulle ske, at han bliver fyret, vil det også få konsekvenser for andre. Blandt andet vil det betyde, at Barca dropper aftalen med Georginio Wijnaldum.

LÆS OGSÅ: Barca har identificeret Champions League-vindende træner som Koeman-afløser

Wijnaldum har haft god succes i Liverpool, hvor han har spillet de sidste fem år. Til sommer forventes han dog at forlade Anfield, da han endnu ikke har underskrevet en kontraktforlængelse. Det betyder, at han kan skifte på en fri transfer i det kommende transfervindue.

Den hollandske forsvarer har i lang tid været sat i forbindelse med et skifte til Barcelona, hvor Ronald Koeman i øjeblikket sidder i trænersædet.

Ifølge Football Insider er det dog ikke sikkert, at han kan trække en Barca-trøje over hovedet i den kommende sæson. Mediet skriver nemlig, at Barca vil annullere aftalen, hvis de beslutter sig for at afskedige Ronald Koeman forud for den kommende sæson.

På trods af, at han har formået at vinde Copa del Rey, har et tidligt exit fra Champions League og en mislykket La Liga-sæson medført, at Koeman kan stå uden job efter denne sæson.

LÆS OGSÅ: Braithwaite blev overrasket med gave efter afgørende scoring

Præsident Joan Laporta har gjort det klart, at flere store beslutninger vil blive truffet allerede i næste uge. Derfor forventes det også, at der snart er nyt om Koemans situation.

author avatar
Nicolai Busekist