Der er flere storklubber, der holder et nøje øje med forhandlingerne mellem Barcelona og talentet Ilaix Moriba. Kan de ikke nå til enighed, kan det ende med, at han får lov til at forlade klubben til sommer.

LÆS OGSÅ: Mingueza: Derfor er García en god signing

Manchester United, Chelsea og Manchester City skulle, ifølge talkSPORT, alle være klar til at byde på Moriba i det kommende transfervindue.

Moriba er et produkt af La Masia, som har produceret flere af Barcelonas legender. Det kun 18-årige talent har dog kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt, og Barcelona skulle efter sigende være klar til at sælge ham.

Mundo Deportivo skriver, at de tre Premier League-klubber holder øje med situationen. Deres interesse er dog kun steget i takt med, at Barcelona ikke har formået at binde Moriba til en langsigtet kontrakt.

Moribas nuværende kontrakt har en frikøbsklausul på 86 millioner pund (745 millioner kroner). Dog skulle den catalanske klub være villig til at lade ham forlade klubben for en lavere pris, for at undgå, at de mister ham gratis i 2022.

Den centrale midtbanespiller har været betragtet som et dyrebart talent siden sin ankomst til Barcelona fra Espanyol, da han var blot syv år gammel.

I 2019 kunne han bryste sig af at være den bedst betale akademispiller nogensinde. Desuden fik han i den netop overståede sæson chancen for at bevise sig på førsteholdet er par gange.

LÆS OGSÅ: Avis: Her er Barcelonas plan for Emerson

Moriba var tæt på at forlade Barcelona til fordel for Manchester City tilbage i 2019, hvor der også var problemer med kontraktforhandlingerne. Imidlertid endte et sent gennembrud i forhandlingerne med at få ham til at forlænge.

author avatar
Nicolai Busekist