Morten Frendrup har gjort sig bemærket på den centrale midtbane i italienske Genoa, hvor han i denne sæson har vist sig som en af de mest markante åbenbaringer i italiensk fodbold.
Hans præstationer har ikke kun imponeret fans og eksperter, men også skabt en markant værdistigning siden hans skifte fra Brøndby IF for to år siden, hvor han blev solgt for omkring 30 millioner kroner.
Den nu 22-årige midtbanespiller er blevet en så værdifuld del af Genoa, at klubben forventes at score en betydelig sum ved et fremtidigt salg.
Ifølge den anerkendte italienske transferjournalist Gianluca Di Marzio, vil Genoa sandsynligvis ikke acceptere et bud under 15 millioner euro (cirka 112 millioner kroner) for Frendrup. Selvom der er spekulationer om et endnu højere beløb, vurderer Di Marzio, at 15 millioner euro er en fair pris, idet Frendrup mangler evnen til at score mål.
Det skriver Tipsbladet.dk, der har snakket med transferjournalisten.
Et salg af Frendrup vil også være en glædens dag for Brøndby IF, da de vil modtage en del af af den fremtidige transfer.
Ifølge Di Marzio er det usandsynligt, at Genoa vil sælge Frendrup i dette vindue, især efter salget af Radu Dragusin til Tottenham.
Frendrup og Albert Gudmundsson, en anden nøglespiller for Genoa, forventes at være blandt de mest eftertragtede spillere i sommerens transfervindue, med interesse fra både Premier League og større italienske klubber.
Frendrup har kun misset 70 minutter af spilletid i Serie A i denne sæson. Han har noteret sig for fire assists.