FC Barcelona og Ronald Koeman er sandsynligvis glade for nyheden om, at et af deres toptransfermål har afvist en ny kontrakt i sin nuværende klub. Det er nemlig ingen ringere end Georginio Wijnaldum, der efter sigende afvist det seneste kontrakttilbud fra Premier League-klubben Liverpool.

LÆS OGSÅ: Præsidentkandidat indrømmer: Dette er det mest sandsynlige udfald

Det skriver Daily Mirror, som angiver spanske Todofijaches som kilde.

Der bør ingen tvivl om, at han har vist sig at være en af de bedste signings for Jürgen Klopp og Liverpool, siden han tilsluttede sig klubben fra Newcastle tilbage i 2016.

Af denne grund spillede han også flere minutter på banen, end nogen anden midtbanespiller for Liverpool. Ikke nok med det, så har han i denne sæson allerede haft 24 optrædener. Det vidner om, hvor glade de er for den hollandske midtbanespiller.

Usikker fremtid

Hans fremtid er dog fortsat usikker, efter at han er trådt ind i det sidste år af hans femårige kontrakt. Han har været sat i forbindelse med op til flere klubber, hvoraf FC Barcelona har været angivet som den mest sandsynlige destination. Især som følge af, at hollandske Ronald Koeman er træner i klubben.

Spilleren selv har gjort, hvad han kan, for at nedtone snakken om, at han skulle være på vej væk fra Liverpool. Faktisk er der også flere rapporter, der har indikeret, at Wijnaldums ønske er at blive i kluben.

Det står dog i kontrast til, at Daily Mirror via Todofijaches nu skriver, at Wijnaldum har afvist deres seneste tilbud. Mediet skriver, at tilbuddet ikke har været tilstrækkeligt, og at det har gjort ham skuffet.

LÆS OGSÅ: Prismærke på 740 millioner kroner: Manchester United er fortsat interesserede

Ikke nok med det, så skriver de også, at den hollandske midtbanespiller har besluttet sig for, at han ikke længere ønsker at forblive i Liverpool. Derimod har han besluttet sig for, at han vil væk, og angiveligt skulle hans fokus være rettet mod Barcelona.

author avatar
Nicolai Busekist