Næste sommer er der sandsynligvis især én spiller, der ender med at løbe med en stor del af opmærksomheden på transfermarkedet. Det er selvfølgelig norske Erling Haaland, der er tale om.
LÆS OGSÅ: AC og Chelsea enige om ny kontrakt med lønstigning
Allerede denne sommer var han involveret i en lang række rygter, men næste sommer aktiveres hans frikøbsklausul på 560 millioner kroner. Derfor kommer flere af Europas største klub sandsynligvis til at stå i kø.
Der bliver næppe tale om en budkrig i forhold til hans transferpris, men derimod kommer de interesserede klubber til at konkurrere om, hvem der kan tilbyde ham den mest lukrative kontrakt. Angiveligt er han dog også interesseret i et ordentligt sportsligt projekt.
Superagenten Mino Raiola, der også er agent for den norske stjerne, er kendt for at være en hård mand at sidde overfor ved forhandlingsbordet. Angiveligt har Haaland dog givet ham meget klar besked om, at han skal holde sig i baggrunden.
Årsagen til dette skulle ifølge Diario Madridista være, at han ikke vil have, at der opstår drama i forbindelse med sit skifte. For at undgå, at dette sker, er agenten blevet bedt om at holde sig i baggrunden, og ikke blande sig på negativ vis i forhandlingerne.
LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona vil fyre Koeman: Har udset sig tre kandidater
Det spanske medie skriver, at der i Spanien er interesse fra både Real Madrid og FC Barcelona. Real Madrid har ikke det bedste forhold til Raiola, hvilket de har frygtet vil være en hæmsko for deres muligheder for at hente Haaland. Derfor er de sandsynligvis glade for, at han har fået disse instrukser.