Der er ikke meget, der tyder på, at Hector Bellerin får forlænget sin kontrakt i FC Barcelona. Tværtimod er klubben allerede i færd med at lede efter en afløser.
Denne sommer blev Hector Bellerin hentet i Arsenal på en fri transfer. Den spanske forsvarer fik en etårig kontrakt, som ikke ser ud til at blive forlænget.
LÆS OGSÅ: De Gea reagerer på EL-møde mod Barcelona
Barcelona er nemlig allerede i fuld gang med at lede efter en afløser for Bellerin. Det har nu kædet klubben sammen med den kun 19-årige Arnau Martinez. Det skriver AS.
Den unge forsvarer har en fortid i klubben, da han har fået sin opvækst i La Masia, som er Barcelonas akademi. Og nu ønsker Xavi at hente ham tilbage til klubben.
Martinez har kontrakt med spanske Girona frem til juni 2025. Han kan derfor ikke ankomme på en fri transfer, men han har dog en relativt beskeden frikøbsklausul.
LÆS OGSÅ: Xavi vil hente Newcastle-profil
Skal Xavi og co. købe ham fri af hans kontrakt, vil det koste 20 millioner euro, hvilket svarer til godt og vel 150 millioner danske kroner.