Inden længe kan Harry Maguires Manchester United-eventyr lakke mod enden.
Det er ingens næse gået forbi, at der venter noget af et oprydningsarbejde for den engelske storklub.
For mens sæsonen verden over er lakket mod enden, så er forberedelserne til den kommende sæson allerede i fuld gang.
Og på trods af, at der er mange der har givet sit besyv med, når de ikke lægger skjul på, at Manchester United inden længe skal vinke farvel til et hav af spillere, så har den hollandske cheftræner Erik ten Hag angiveligt sat navne på de spillere, der inden længe må se deres Manchester United-eventyr synge på sidste vers.
Hollænderen ønsker at vinke farvel til Harry Maguire, Fred, Scott McTominay og Jadon Sancho i de kommende uger for at optimere holdets præstationer og forberede sig på en titeludfordring i næste sæson.
Det skriver det britiske medie Independent.
Og det er bestemt ikke første gang, at man ser et større oprydningsarbejde i en engelsk storklub.
Man skal ikke spole tiden ret langt tilbage, før Mikel Arteta stod i samme situation i Arsenal.
Og beslutningen er da også blevet sammenlignet med Mikel Artetas første sommer hos Arsenal, hvor han også foretog store ændringer.
Her blev tranferkniven også svunget, hvor en lang række spillere måtte sande, at de skulle vinke farvel til London-klubben.
Og med et EM 2024, der ligger og lurer i horisonten for Maguires, så kræver det også mere spilletid end det han i skrivende stund ser ud til at få hos Manchester-klubben.
Imens holder Fulham øje med Fred, mens West Ham og Newcastle følger McTominay nøje.
Jadon Sancho ligner en mand der følger i sine medspilleres fodspor, da han angiveligt bliver i England. Han er nemlig sat i forbindelse med Tottenham som en mulig destination i en potentiel handel for Harry Kane, men intet er i skrivende stund bekræftet endnu.