Den danske landstræner Kasper Hjulmand har afsløret, at han har fået flere henvendelser, men at han har afvist dem alle

Inden han tog over som dansk landstræner, var Kasper Hjulmand træner i blandt andet Mainz 05 og FC Nordsjælland. Det var dog først, da han overtog rollen som landstræner, at han for alvor slog sit navn fast.

LÆS OGSÅ: Koeman har talt ud med Laporta

Det er naturligvis sket efter et forrygende EM, hvor det danske mandskab havde god succes. Den flotte slutrunde har skabt interesse om flere danske spillere, men også om Kasper Hjulmand, som selv fortæller, at han har oplevet interesse udefra.

Landstræneren afslører, at han har fået flere henvendelser med jobtilbud, men det er ikke noget, han har ønsket at bruge tid på. Derimod var han hurtig til at takke nej til dem alle.

“Jeg har hen over sommeren fået flere henvendelser, men jeg har afvist alle. Jeg har ikke brugt to sekunder på at overveje mulighederne,” fortæller Kasper Hjulmand til Ekstra Bladet.

Han er dog ikke tilbageholdende i forhold til at indrømme, at der var tale om ‘super interessante henvendelser’. Alligevel var det dog ikke noget, han overvejede, da han lige er startet som landstræner.

LÆS OGSÅ: Piqué taler ud efter Atletico-nederlag

Til Ekstra Bladet fortæller han også, at han elsker sit job som landstræner, og han har et stort ønske om at se, hvor langt han er i stand til at drive det. Hans nuværende kontrakt med DBU løber frem til sommeren 2024.

author avatar
Nicolai Busekist