Kort inden landsholdssamlingen blev både Kasper Dolberg og Martin Braithwaite ramt af mindre skader.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo sætter ny rekord

Derfor var de heller ikke en del af truppen, der sikrede Danmark tre point med deres 2-0-sejr over Skotland. Næste gang det danske mandskab skal i aktion, er på lørdag, hvor det er Færøerne, der står for skud.

I denne forbindelse har landstræner Kasper Hjulmand meldt ud omkring, hvad der forventes i forhold til de to skadede spillere. Her blev det gjort klart, at prognoserne for, at de bliver klar, ikke ser alt for gode ud.

“Jeg tror ikke, de når at komme med. Vi har status med vores medicinske stab, der er i kontakt med dem, men jeg tror ikke, jeg vil satse på, at de er klar,” lød det ifølge bold.dk fra Kasper Hjulmand, som fortsatte:

“Der er selvfølgelig bedre muligheder for at have dem klar tirsdag, men vi har ikke draget nogen konklusion endnu.”

LÆS OGSÅ: Så meget bød Barcelona på Dani Olmo

Deres kamp mod Færøerne bliver afviklet lørdag, men det danske mandskab hopper på et fly mod Færøerne allerede fredag. Tirsdag er der igen kamp i pakken, hvor det danske landshold skal spille mod Israel.

author avatar
Nicolai Busekist