Der er flere hollændere i truppen hos FC Barcelona på nuværende tidspunkt. En af dem kan dog være på vej væk. Memphis skulle nemlig overveje at forlade klubben.

Det er kun seks måneder siden, at Mephis Depay blev hentet til FC Barcelona. På trods af dette, er der allerede forlydender om, at han ønsker at forlade klubben igen.

LÆS OGSÅ: Paris Saint-Germain overvejer Chelsea-stjerne som Mbappé-afløser

Den 27-årige hollænder blev hentet til Barcelona på en fri transfer, efter hans kontrakt med Lyon var udløbet. Efter både Lionel Messi og Antoine Griezmann tog afsked med klubben, blev Memphis udset til at være den primære målscore i Barcelona.

Selvom han fik en god start i den catalanske klub, faldt hans niveau hurtigt. De flotte præstationer udeblev, og det har ført til en del kritik af den hollandske angriber.

Han har scoret otte mål i 16 kampe i La Liga, men en del af dem er dog scoret fra straffesparkspletten. Desuden lykkedes det ham ikke at score ét eneste mål under denne sæsons Champions League.

Desuden er der også blevet rejst tvivl om, hvorvidt han egentlig egner sig til at spille i Xavis system. Dette er der især blevet stillet spørgsmålstegn ved, da klubben også har Ansu Fati og Ferran Torres samt Ousmane Dembélé – i hvert fald lidt endnu.

Nu skriver spanske El Nacional, at den tidligere Manchester United-angriber ‘seriøst overvejer’ muligheden for at forlade Barcelona allerede denne sommer.

Efter at han har måtte give afkald på de to primære årsager til, at han skiftede til Barcelona, Messi og Ronald Koeman, hælder den hollandske landsholdsspiller mere og mere mod et exit.

Mediet skriver også, at Memphis ikke stoler på, at Xavi vil give ham regelmæssig spilletid. Han er nemlig bekymret for, at han falder ned i hierarkiet, hvor han vil ligge bag på Ansu Fati, Ferran Torres og potentielt Martin Braithwaite.

Derudover er der også forlydender om, at Barcelona arbejder på at hente Erling Haaland til sommer. Hvis det sker, så er der næsten en garanti for, at Memphis ikke længere får spilletid. Derfor skulle han altså være villig til at forlade Camp Nou igen.

Newcastle United har allerede vist interesse for hollænderen, men han har ikke selv interesse i et skifte til Magpies.

LÆS OGSÅ: Medie: Barca-stjerne vender tilbage til Manchester City

Joan Laporta og co. skulle angiveligt også være åbne for at sælge ham til sommer, da de ser det som en god forretning, da de hentede ham til klubben på en fri transfer i sommer.

author avatar
Nicolai Busekist