Arsenal-legenden Ian Wright mener, at Laurent Koscielny har opført sig uacceptabelt i forbindelse med sit skifte til Bordeaux.
Franskmande Laurent Koscielny skifter fra Arsenal til Bordeaux, og skiftet annoncerede den 33-årige forsvarsspiller ved på en video at trække en Arsenal-trøje af for så af afsløre sin nye klubtrøje indenunder. En handling, der har forarget en del Arsenal-tilhængere samt klubbens tidligere angriber Ian Wright, der kommenterer det på Twitter.
”Det gør ondt. Niveauet af disrespekt. Du burde skamme dig over den måde, du forlader klubben på efter 9 år! Du fik, hvad du ville og stadig gjorde du sådan. Jeg håber, det er det værd i det lange løb,” skrev den 55-årige englænder.
Som Goal skriver, så forsøgte Laurent Koscielny at forklare årsagen til hans handling og hans skifte til den franske klub på sin Instagram-profil.
”Som I ved, har jeg lavet en aftale med Bordeaux. Efter 9 år hos Arsenal, traf jeg beslutningen om at sige farvel. Jeg har haft vidunderlige år i klubben – 9 år, hvor jeg lært en masse, udviklet mig og vokset,” skriver franskmanden og understreger, at beslutningen om at forlade den engelske klub, har han diskuteret med klubben, sine holdkammerater, træneren. Derfor er der tale om en gennemovervejet beslutning.
”Jeg ser min afsked som et nyt vendepunkt i mit liv som spiller, men også i mit liv som mand og familiefar. Jeg håber, at fansene forstår, hvor taknemmelig jeg er for mine år i Arsenal. Jeg er bevidst om alt, hvad klubben og tilhængerne har givet mig. Men nu er det tid til at tage hjem, så i dag er det min vilje at tilslutte mig Bordeaux,” skriver han på Instagram.
Ifølge Goal, så er Arsenal opsatte på at købe en ny centerforsvarer som erstatning for Koscielny. Dayot Upamecano fra RB Leipzig skulle være en spiller, som Londonklubben overvejer at byde på.
Wordfeud ord
Vi har lavet en tabel over alle Wordfeud ord der indeholder A til Å. Vores guide er helt gratis og du kan nemt og hurtigt finde frem til netop det ord til Wordfeud, der giver flest point.