Den tyske midtbanemotor taler ud i kølvandet på skiftet til den catalonske storklub.

FC Barcelonas nye midtbanespiller, Ilkay Gündogan, er endelig ankommet til byen, og han lægger ikke skjul på sin begejstring.

Den tyske landsholdsspiller har udtalt sig til klubbens medier og udtrykt sin store glæde over at blive en del af Barça – en drøm, der går i opfyldelse for den tidligere Manchester City-stjerne:

“Det er en drøm, der går i opfyldelse”, fortæller Ilkay Gündogan til klubbens egen hjemmeside

Ilkay Gündogan har også løftet sløret for, at han har fulgt Barcelona siden Rijkaards og Guardiolas tid og ser frem til at bidrage med sin erfaring og kvalitet på midtbanen samt hjælpe de yngre spillere i klubben:

“Jeg kan huske, da jeg var barn, så jeg Barcelona med Pep Guardiola og Frank Rikjaard, og siden da har jeg fulgt klubben igennem næsten alle sæsoner”.

Den tidligere Borussia Dortmund-spiller har allerede haft kontakt med træner Xavi, og de er enige om spillestilen.

Hos Barça vil den tyske midtbanemotor genforenes med sine tidligere holdkammerater, Lewandowski fra Dortmund og Ter Stegen fra det tyske landshold.

På sociale medier har den tyske landsholdsspiller også henvendt sig til fansene og udtrykt sin store glæde over at være i Barcelona og møde sine nye holdkammerater. Han ser frem til en fantastisk sæson og sin debut i klubben.

Ilkay Gündogan vil officielt blive præsenteret som Barça-spiller på mandag kl. 11.00 på Ciutat Esportiva Joan Gamper, hvor han vil være sammen med præsident Joan Laporta.

Efter præsentationen vil der være en pressekonference kl. 12.15, hvor Ilkay Gündogan vil besvare spørgsmål fra medierne.

author avatar
Emil Martesen