Lionel Messi har ikke intentioner om at vende retur til Barcelona, når hans kontrakt med PSG udløber. Derimod har han en helt anden plan.

Lige siden Lionel Messi forlod FC Barcelona, har der været rygter om, at han en dag vil vende retur til klubben. Nu lyder det dog, at han ikke har planer om dette.

LÆS OGSÅ: PL-klub vil stjæle Lewandowski fra Barca

Derimod skulle den argentinske stjerne have besluttet sig for, at han vil skifte til Inter Miami, når hans kontrakt med PSG udløber, hvilket den gør i sommeren 2023.

Ifølge DIRECTV Sports skulle den amerikanske klub være klar til at tage imod Lionel Messi i 2023, hvor de kan hente ham til klubben på en fri transfer.

Hvis der er Barcelona-fans, der havde håbet på, at den syvdobbelte Ballon d’Or-vinder ville vende tilbage til Camp Nou næste år, ser det ud til, at de bliver skuffede.

Tidligere har den argentinske stjerne løftet sløret for, at han har en drøm om at spille i MLS én dag, hvilket ser ud til at blive en realitet om lidt over et år.

LÆS OGSÅ: Eriksen svømmer i muligheder: 7 klubber vil have ham

Desuden ser det ud til, at det bliver Inter Miami, som David Beckham er medejer af, der kommer til at tage imod den 34-årige stjerne, der i denne sæson har scoret 11 mål og har lagt op til yderligere 13 mål i PSG.

author avatar
Nicolai Busekist