Southampton har forsøgt at udstyre Danny Ings med en ny og forbedret kontrakt, som ville se ham blive klubbens bedst betale spiller, og det er han da også glad for, at de har forsøgt sig med.

LÆS OGSÅ: ”Han er et godt sted mentalt”: Solskjær får det bedste frem i United-profil

Det er dog ikke pengene, der taler til Southampton-stjernen, men derimod drømmen om at spille for en klub, der kommer med i Champions League. Dette afholder Ings fra at skrive under på en ny kontrakt.

Det skriver The Athletic.

Han ønsker derfor, at Southampton tilføjer en frikøbsklausul i den nye kontrakt, skulle han ende med at forlænge. De er dog langt fra enige om prisen på klausulen, og det virker derfor til, at et salg kan komme på tale til sommer.

Det meldes, at flere klubber holder øje med situationen, men hvor ønsker Ings selv at spille?

Han har tidligere prøvet kræfter med Liverpool, hvorfor han nok ikke vender tilbage. Arsenal har to angriber i samme alder, og Manchester City og Chelsea har øjnene på Erling Håland.

Det efterlader ham med Tottenham og Manchester United. Spurs skulle angiveligt være interesseret i at hente Ings, men han vil umiddelbart ikke være backup for Kane.

LÆS OGSÅ: Tidligere FC Barcelona-spillere: Derfor er Lionel Messi ikke i klubben i næste sæson

Det vides ikke, om Solskjær er interesseret i at hente Ings, men The Athletic skriver, at De Røde Djævle er blandt Ings’ foretrukne destinationer.

author avatar
Mathias Busekist