FC Barcelona arbejder på at sælge Junior Firpo, hvilket de gerne ville have gjort i sommers. Forsvarsspilleren er ikke en del af Ronald Koemans planer, og Inter Milan er fortsat interesseret i ham.

LÆS OGSÅ: Bekræftet: Ansu Fati skal opereres i morgen

Sergino Dest har indtaget rollen som Jordi Albas afløser i stedet for Firpo. I denne sæson har forsvarsspileren kun få 29 minutters spilletid i Champions League, mens han i La Liga ikke har spille ét eneste minut.

Han fik 28 minutters spilletid i Champions League-opgøret mod Ferencvaros, hvor han blev skiftet ind. Mod Juventus blev han også skiftet ind, men her fik han kun et minuts spilletid.

Inter Milan leder efter en venstreback, og mener, at Junior kunne være, hvad de søger. De forsøgte at skrive kontrakt med ham i sommers, men forhandlingerne endte ikke med en aftale. Ifølge spanske Sport, vil de forsøge at hente ham igen i januar.

LÆS OGSÅ: Magiske Messi: Han ændrer kampen uden at røre bolden

Det passer sandsynligvis Barcelona fint, da de har brug for penge til at hente Eric Garcia og Memphis Depay. Inter købte Aleksandr Kolarov i sommerens transfervindue, men ønsker også et yngre alternativ. Her er Firpo et godt bud, selvom hans spilletid har været begrænset.

author avatar
Nicolai Busekist