Jacob Friis har siden december 2018 stået i spidsen for Aab, hvor han siden er blevet en meget populær skikkelse blandt klubbens fans.
Det er derfor blevet en trist dag for sidstnævnte, da Friis officielt træder tilbage fra jobbet som cheftræner for AaB.
Det skyldes, at han og familien er i midten af et hårdt forløb, hvor hans datter som bekendt har kæmpet med leukæmi. Det er i forlængelse af dette, at han har truffet beslutningen.
“Det er med et blødende hjerte, at jeg har truffet denne beslutning om at trække mig som cheftræner i AaB, hvor jeg har nydt rollen og samarbejdet med spillere, ledere og trænerkollegaer,” siger han.
Jacob Friis har valgt at fratræde som cheftræner i #AaB: https://t.co/b4VPACA5i8 #HeleNordjyllandsHold #sldk pic.twitter.com/bPvc7hgiiT
— AaB (@aabsportdk) October 29, 2020
Det vil i stedet være assistenttræner Peter Feher, der overtager roret midlertidigt. Rasmus Würtz fortsætter som assistent.
Aab har igangsat søgningen efter en permanent cheftræner.