Barcelona-præsident Joan Laporta skulle have givet Lionel Messi et opsigtsvækkende løfte, da han forlod klubben i 2021.
På det seneste har der været en del rygter om, at Lionel Messi kan være på vej retur til Barcelona, da hans kontrakt med PSG udløber næste sommer.
LÆS OGSÅ: City vil forbedre Haaland-kontrakt: De har dog ét krav
Disse rygter er der kun kommet yderligere tale om, efter journalist Joan Fontes har afsløret, at klubpræsidenten gav Messi et løfte, da han forlod klubben.
Angiveligt skulle han nemlig have lovet ham, at han ville hente ham retur til klubben, når han ikke længere er bundet af en kontrakt med PSG.
Til trods for, at Messi-lejren ved, at der er interesse fra Barcelona, er der dog endnu ikke blevet truffet en beslutning om hans fremtid – og det bliver der ikke før næste år.
LÆS OGSÅ: Skidt nyt for Xavi: Barcelona ramt af ny skade
Han har nemlig ikke blot mulighed for at vende retur til Barcelona. Den argentinske stjerne har også mulighed for at forlænge med PSG eller skifte til en klub i MLS.