AC Horsens har valgt at skille sig af med cheftræner Jonas Dal. Det blev annonceret tirsdag aften. Til B.T. har Jonas Dal selv fortalt, at han modtog beskeden om, at han var blevet fyret, da direktør Kristian Nielsen ringede til ham.
LÆS OGSÅ: Özil til MLS: Er blevet tilbudt kæmpekontrakt
“Jeg blev ringet op af Kristian Nielsen her til aften. Han fortalte, at jeg var fyret på vegne af bestyrelsen,” siger Jonas Dal, og følger op med:
“Han spurgte derefter, om jeg ville holde et møde i løbet af onsdagen, og det vil jeg gerne. Men det er mest, fordi jeg gerne vil sige farvel til spillerne,” fortæller den nu tidligere cheftræner også til B.T.
Det er ikke lang tid, at Jonas Dal har været ansat som cheftræner i AC Horsens. Han tog nemlig over efter Bo Henriksen så sent som i sommer. Derfor endte det også med at blive et markant kortere ophold, end han selv havde regnet med, da han skrev under på sin kontrakt.
LÆS OGSÅ: Agent langer ud efter Carragher: Hvorfor bliver han betalt for at snakke lort?
Den østjyske klub klarer sig heller ikke imponerende godt i 3F Superligaen. Her er de nemlig at finde næstsidst i tabellen, hvor de kun har skrabet seks point sammen efter halvdelen af grundspillet.