Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Harry Kane har scoret mål på samlebånd for Tottenham. Han er Tottenhams ubestridte stjerne, og det er ikke overraskende, at der har været interesse fra andre klubber.

LÆS OGSÅ: Video: Holdkammerater hylder Messi

Det gælder især de seneste måneder, hvor der har cirkuleret rygter om, at han skulle være klar til at forlade Tottenham, da han ønsker at vinde trofæer, hvilket man ikke ligefrem gør i Tottenham, som det ser ud nu.

Og de rygter har nu igen fået nyt liv.

Den velrenomerede journalist David Ornstein fra The Athletic, skriver nu, at Harry Kane er klar til at forlade Tottenham. Han skriver dog også, at det ikke bliver billigt at erhverve sig Harry Kane.

Det kommer nemlig mindst til at koste 120 millioner pund – 1,03 milliarder kroner.

Harry Kane er aktuelt på kontrakt med Tottenham frem til sommeren 2024.

David Ornstein melder dog ikke noget om, hvilken klub, Harry Kane er klar til at forlade Tottenham for. Der har tidligere været melding om Manchester City da de manglede en angriber, men dette rygter er blevet skudt ned, efter de er blevet interesseret i Haaland.

LÆS OGSÅ: Neville overrasket over Solskjær: En spildt chance

Det bliver derfor spændende at følge, hvad der kommer til at ske med én af Premier Leagues varmeste angribere.

author avatar
Mathias Busekist